Gå til indhold

310 dage før Go Live

Se kontaktoplysninger
Bemærk. Denne nyhed er en gengivelse af nyhedsbrevet Dage før Go Live.

Stationsmøder

Så ligger planen for de kommende stationsmøder klar; jeg glæder mig helt utrolig meget til at komme ud og snakke med jer!

Som jeg nævnte i sidste Dage før Go Live, så er planen lagt ud fra et ønske om at give informationen til så mange som muligt, så tæt på hinanden som muligt, og inden folk starter ferie. Det bliver i uge 17. Skemaet ser således ud:

  Mandag d. 24.4 Tirsdag d. 25.4 Onsdag d. 26.4 Torsdag d. 27.4
Kl. 9.00-11.00 Præstø/Faxe - - -
Kl. 10.00-12.00 - Ringsted/Haslev Nykøbing/Nr. Alslev Hvalsø
Kl. 12.30-14.30 Vordingborg - - -
Kl. 15.00-17.00 - Nakskov Stege Greve
Kl. 18.30-20.30 - Maribo/Sakskøb. Køge/Hårlev/St. H. -

Der hvor flere baser er lagt sammen, vil mødet foregå på den førstnævnte station eller i byen. Kan du ikke deltage på din egen station, så håber jeg, du vil prioritere at møde op på en anden station.

Jeg har været i dialog med jeres ledere om ovenstående plan; det mere praktiske hører I nærmere om.

Jeg håber, vi ses?!

Ambulance Sjællands oplæg til forhandling med FOA er fremsendt i
dag

Jeg blev ansat i Præhospitalt Center i september 2022 og har siden min ansættelse været nysgerrig på, hvad der betyder noget for lysten til at blive ansat i Ambulance Sjælland i fremtiden. I fortæller
mig, at usikkerhed omkring løn og ansættelsesvilkår klart er de to områder, der fylder mest. Jeg forstår til fulde usikkerheden og af samme grund er det også de to områder, jeg er mest optaget af.
Sammen med gode folk i Præhospitalt Center har vi dags dato fremsendt forhandlingsoplæg til FOA.

Jeg kan af gode grunde ikke fortælle jer det præcise indhold af oplægget. Jeg kan dog afsløre, at oplægget indeholder forskellige elementer; bl.a. en model der i højere grad skal udligne de lønmæssige forskelle mellem 3F-overenskomsten og FOA-overenskomsten. Derudover er fremsendt forslag til aftaler indeholdende honorering for forskellige funktioner.

Jeg ser meget frem til nogle gode og konstruktive forhandlinger med FOA i løbet af april måned.

Og så lige til slut… Jeg ved, at FOA er på besøg hos jer i disse dage; det er godt! Både FOA og jeg har en fælles interesse i at få forhandlingerne på plads snarest, således at vi på ovenstående stationsmøder kan give jer en klar melding på, hvad I får i løn som ansat i Ambulance Sjælland. Jeg glæder mig stort til, at vi kan få sat et stort hak ved denne milepæl.

De bedste hilsner

Karina Jensen
Ambulancechef i Ambulance Sjælland