Mulighed for skift af pensionskasse
I forbindelse med overgangsaftalen til Ambulance Sjælland, som er indgået mellem FOA, 3F og Ambulance Sjælland, har der været løbende drøftelser vedrørende ønske om skift af pensionskasse fra PenSam til Pension Danmark. Aftalen om skift af pensionskasse er nu endeligt faldet på plads og er forhandlet mellem FOA og Danske Regioner.
Du vil være omfattet af aftalen om mulighed for skift af pensionskasse til PensionDanmark, hvis nedenstående betingelser er opfyldt:
- Du skal på nuværende tidspunkt og frem til overgangstidspunktet (1. februar 2024) være ansat i Falck A/S delområde 3 - Køge eller delområde 4 – Nykøbing Falster.
- Du skal være fyldt 50 år senest 31. januar 2024.
Det har desværre ikke været muligt, at få en aftale på plads, som omfatter nuværende medarbejdere i Ambulance Sjælland samt medarbejdere fra Falck, som kommer fra andre delområder end delområde 3 – Køge eller delområde 4 – Nykøbing Falster.
Hvis du ønsker at vide mere om rammerne i den enkelte pensionsordning for PenSam eller PensionDanmark, bedes du kontakte pensionsselskaberne for yderligere rådgivning og vejledning.
Alle over 50 år vil modtage skrivelse i E-boks, men det er udelukkende medarbejdere fra delområde 3 - Køge eller delområde 4 – Nykøbing Falster, som har muligheden for at ændre pensionskasse til PensionDanmark. Svarfrist for en eventuelt ændring af pensionskasse til PensionDanmark skal gives til Koncern HR (Tatiana Bennedsen – mail: teb@regionsjaelland.dk) senest den 25. oktober 2023.
Opdateret tirsdag den 6. feb. 2024